WeBible

Fremdeles minder jeg Eder, Brødre! om det Evangelium, som jeg forkyndte Eder, hvilket I og annammede, i hvilket I og ere vedblevne,

ved hvilket I og blive salige, dersom I det beholde efter den Tale, hvormed jeg forkyndte Eder det, men mindre I have troet letsindigen.

Thi overantvorde Eder iblandt det Første, hvad og jeg annammede: at Christus døde for vore Synder, efter Skrifterne;

og at han blev begraven;

og at han opstod den tredie Dag, efter Skrifterne;

og at han blev seet af Kephas, derefter af de Tolv.

Derpaa blev han seet af mere end fem hundrede Brødre paa eengang, af hvilke de fleste endnu ere i Live, men nogle ere og hensovede.

Derefter blev han seet af Jakobus, dernæst af alle Apostlerne.

Men sidst af Alle blev han seet af mig, som det utidige Foster; thi jeg er den ringeste af Apostlerne, som er ikke værd at kaldes Apostel, fordi jeg haver forfulgt Guds Menighed.

Men af Guds Naade er jeg det, jeg er, og hans Naade mod mig haver ikke været forgjeves; men jeg haver arbeidet mere end de alle, dog ikke jeg, men Guds Naade, som er med mig.

Hvad heller det da er mig eller de Andre, saaledes prædike vi, og saaledes troede I.

Men naar da Christus prædikes at være opstanden fra de Døde, hvorledes sige da Nogle iblandt Eder, at der ikke er Dødes Opstandelse?

Men dersom der ikke er Dødes Opstandelse, da er ikke heller Christus opstanden.

Men er Christus ikke opstanden, da er vor Prædiken jo forgjeves, og saa er og Eders Tro forgjeves.

Vi blive da og fundne som falske Vidner om Gud, idet vi have vidnet om Gud, at han opreiste Christus, hvilken han ikke haver opreist, dersom nemlig de Døde ikke opreises.

Thi dersom de Døde ikke opstaae, da er Christus ikke heller opstanden.

Men dersom Christus ikke er opstanden, da er Eders Tro forfængelig; saa ere I endnu i Eders Synder;

saa ere og de fortabte, som ere hensovne i Christus.

Haabe vi alene paa Christus i dette Liv, da ere vi de elendigste af alle Mennesker.

Men nu er Christus opstanden fra de Døde, og er bleven den Førstegrøde af de hensovede.

Thi efterdi Døden kom ved et Menneske, er og de Dødes Opstandelse kommen ved et Menneske.

Thi ligesom Alle døde i Adam, saa skulle og Alle levendegjøres i Christus.

Dog hver i sin Orden: den første Grøde er Christus, dernæst de, som ere Christi, udi hans Tilkommelse.

Derpaa kommer Enden, naar han har overantvordet Gud og Faderen Riget, naar han har tilintetgjort alt Fyrstendømme og al Vælde og Magt.

Thi ham bør det at regjere, indtil han faaer langt alle Fjender under sine Fødder.

Den sidste Fjende, som tilintetgjøres, er Døden.

Han haver jo lagt alle Ting under hans Fødder. Men naar han siger, at alle Ting ere ham underlagte, da er det aabenbart, at det er ham undtagen, som haver underlagt ham alle Ting.

Men naar alle Ting ere blevne ham underlagte, da skal og Sønnen selv underlægge sig ham, som haver underlagt ham alle Ting, at Gud skal være Alt i Alle.

Hvad monne de ellers gjøre, som dødes for de Døde, dersom de Døde aldeles ikke opreises? hvi døbes de da for de Døde?

Hvi staae ogsaa vi hver Time i Fare?

Jeg døer dagligen, det vidner jeg ved vor Roes, den, som jeg haver i Christus Jesus vor Herre.

Stred jeg, efter menneskelig Maade at tale, med vilde Dyr i Ephesus, hvad hjælper det mig, dersom de Døde ikke opstaae? Da lader os æde og drikke, thi i Morgen døe vi.

Forføres ikke; slet Omgang fordærver gode Sæder.

Vaagner op, som det sømmer sig, og synder ikke; thi Nogle vide Intet af Gud, det siger jeg Eder til Blusel.

Men der maatte Nogen sige: hvorledes opstaae de Døde? og med hvordant et Legeme komme de frem? Du Daare! det, som du saaer, bliver ikke levendegjort, dersom det ikke døer.

Du Daare! det, som du saaer, bliver ikke levendegjort, dersom det ikke døer.

Og hvad du saaer, da saaer du ikke det Legeme, der skal vorde, men et blot Korn, være sig af Hvede eller anden Art.

Men Gud giver det et Legeme, ligesom han vil, og hver Sæd sit eget Legeme.

Alt Kjød er ikke det samme Kjød, men eet er Menneskets Kjød, et andet Kvæget, et andet Fiskenes, et andet Fuglenes.

Og der er himmelske Legemer og jordiske Legemer; men een er de himmelskes Herlighed, en anden de jordiskes.

Een er Solens Glands, en anden Maanens Glands, en anden Stjernernes Glands; thi en Stjerne overgaaer den anden i Klarhed.

Saaledes er og de Dødes Opstandelse: det saaes i Forkrænkelighed, det opstaaer i Uforkrænkelighed;

det saaes i Vanære, det opstaaer i Herlighed; det saaes i Skrøbelighed, det opstaaer i Kraft;

der saaes et sandseligt Legeme, der opstaaer et aandeligt Legeme. Der er et sandseligt Legeme, der er ogsaa et aandeligt Legeme.

Saaledes er der ogsaa skrevet: det første Menneske, Adam, er bleven til en levende Sjæl, den sidste Adam til en levendegjørende Aand.

Det Aandelige er ikke det første, men det Sandselige; derefter det Aandelige.

Det første Menneske var af Jord, jordisk; det andet Menneske, Herren, er af Himmelen.

Saadan som den Jordiske var, saadanne ere og de Jordiske; og saadan som den Himmelske er, saadanne ere og de Himmelske.

Og ligesom vi have baaret den Jordiske Billede, saa skulle vi og bære den Himmelskes Billede.

Men dette siger jeg, Brødre! at Kjød og Blod kan ikke arve Guds Rige, ei heller skal Forkrænkelighed arve Uforkrænkelighed.

See, jeg siger Eder en Hemmelighed: vi skulle vel ikke alle hensove, men vi skulle alle forandres,

i en Hast, i et Øieblik, ved den sidste Basune; thi Basunen skal lyde, og de Døde skulle opstaae uforkrænkelige, og vi skulle forandres.

Thi det bør dette Forkrænkelige at iføres Uforkrænkelighed, og dette Dødelige at iføres Udødelighed.

Men naar dette Forkrænkelige er iført Uforkrænkelighed, og dette Dødelige er iført Udødelighed, da opfyldes det Ord, som skrevet er: Døden er opslugt formedelst Seier.

Død, hvor er din Braad? Helvede, hvor er din Seier?

Men Dødens Braad er Synden, og Syndens Kraft er Loven.

Men Gud være Tak, som giver os Seier formedelst vor Herre Jesus Christus.

Derfor, mine kjære Brødre! bliver faste, ubevægelige, frugtbare altid i Herrens Gjerning, vidende, at Eders Arbeide er ikke forfængeligt i Herren.